Referat af møde mellem repræsentanter fra Gentofte kommune og
Grundejerforeninger i Gentofte kommune den 12. oktober
2006
Mødedeltagere:
Borgmester Hans Toft
Kommunalbestyrelsesmedlem John Philip
Formand
for Teknisk Udvalg Marie-Louise Andreassen
Jesper Holm, Bernstorff-Jægersborg
Grundejerforening
Michael Ørnø, Bernstorff-Jægersborg
Grundejerforening
Jørgen Tjørning, Gentofte Sogns Grundejerforening
Georg
Sandersen, Dyssegård Grundejerforening
Hugo Berthelsen, Hellerup-Maglegård
Grundejerforening
Jørgen Elberg, Ordrup-Charlottenlund
Grundejerforening
Inger Garre, Ordrup-Charlottenlund
Grundejerforening
Frede Damsgaard, Skovshoved Klampenborg
Grundejerforening
Mogens Jacobson, Skovshoved Klampenborg
Grundejerforening
Fra Teknik & Miljø deltog:
Teknisk Direktør Trine L. Holmberg
Kst. Sekretariatschef Henrik B.
Nielsen
Planchef Michael Holst
Park- og Vejchef Ole
Philip
Sektionsleder Arne Kristensen
Meddelelser fra borgmesteren:
Ukrudtsbekæmpelse og fortovsfejning
På det tekniske område har Kommunen analyseret effekten af
ukrudtsafbrænding og fejning på fortovene. Resultatet viste, at opgaveløsningen
ikke er optimal, idet det kun er på godt halvdelen af fortovene opgaven udføres.
Dette skyldes primært, at maskinerne ikke kan komme til grundet biler på
fortovene og grundejernes manglende klipning af deres hække.
På den baggrund er det i budgetforslaget forudsat at ophøre med
ukrudtsbekæmpelsen på fortovene, samt at fortovene vil blive fejet 2 gange
årligt, efter løvfald og efter vinteren. Inden fortovene fejes vil dette blive
annonceret, således, at det er muligt at komme frem på fortovene med maskinerne.
I forbindelse med den igangværende fortovsrenovering vil der blive lagt fiberdug
under fliserne samt etableret asfaltbagkant, hvorfor ukrudtsproblemet vil blive
minimeret.
Dette indebærer en besparelse på 1,3 mio. kr. med hensyn til
ukrudtsbekæmpelsen og en besparelse på 0,4 mio. kr. med hensyn til
fortovsfejningen.
0.Godkendelse af referat.
Godkendt
1. Hvad er der gået galt i planlægningen af den store og
betydningsfulde ombygning af Femvejen - kommunens vigtigste
trafikknudepunkt?
Information:
På mødet med kontaktrådet 12. april 2005, orienterede
forvaltningen om 3 løsnings-forslag til renovering af Femvejen.
Med hensyn
til inddragelse i de faglige / tekniske løsninger er det ikke hensigten at
inddrage grundejerforeningerne i udarbejdelsen af disse, men informere om
projekterne.
Det har desværre ikke været muligt at give en optimal
information med hensyn til anlægsopgaverne i 2006 i forhold til
grundejerforeningerne, da det først i maj måned 2006 endelig blev fastlagt,
hvilke opgaver, der skulle udføres.
Generelt om informationen:
22.05.06 - Hjemmesiden - Forbedring af
Femvejen
02.06.06 - Hjemmesiden - Spærring af Fortunvej fra den
08.06.06
02.06.06 - Brev til grundejerforeningerne Ordrup-Charlottenlund og
Bernstorff-Jægersborg
06.06.06 - Meddelelsesblad udsendt til
beboere
18.08.06 - Hjemmesiden - Femvejen (med detaljer, historie m.m.)
Umiddelbart inden opstart - Bager, Pizza m.m. personlige henvendelse,
grundet ejer af bebyggelsen ikke havde videredistribueret meddelelsesbrev.
Projektet nævnt i Villabyerne flere gange, både i 2005 og 2006 (inden det gik i
gang). 4 byggepladsskilte opstillet ved perioden begyndelse med oplysninger om
tidsplan + billede af Femvejen "før og efter".
Forholdene under ombygningsperioden:
I forbindelse med et så stort
anlægsprojekt kan det ikke undgås, at der indimellem vil opstå gener, i
forbindelse med fremkommeligheden på vejen.
Der er ikke registreret uheld i
anlægsperioden.
Det er forsvarligt afmærket hvor henholdsvis gående og
cyklister skal færdes - kravler folk over disse, er det for eget ansvar.
Skilteplan i forbindelse med projektet er udarbejdet i samarbejde med
politiet, der har godkendt skiltningen.
Udformningen:
Projektet har to formål;
1) Renovering af nedslidt bærelag.
2) Bedre trafiksikkerhed for de
bløde trafikanter ved erstatning af de malede cykelbaner, spærreflader m.m. med
helleanlæg og cykelsti + supplerende tiltag, nedsætte ind- og
udkørselshastigheden i rundkørslen ved hjælp af ovenstående og indskrænkning af
kørebanearealet til 6,5 meter. To biler vil kunne passere hinanden - f.eks. hvis
en bil er på vej ud af rundkørslen og venter på en fodgænger skal passere, så
kan de øvrige biler passere denne om komme videre.
Femvejen er ikke at
sammenligne med rundkørslerne i Frederiksborg Amt, da rundkørslerne her er
udarbejdet for at sikre en sikker trafikafvikling for bilisterne - der er en
minimal cyklende trafik - i øvrigt er der mange steder ubetinget vigepligt for
cyklisterne i rundkørslerne.
Et enigt Teknisk Udvalg (4/10-05), Politiet,
Dansk Cyklist Forbund og Vejdirektoratet er enige om, at den valgte udformning
er den rigtige løsning i forhold til optimal afvikling af bil, - cyklist- og
gående trafik. Efter en trafiktælling er det blevet beregnet, at middel
ventetiden i spidsbelastningsperioden om morgenen kan blive op til 57 sek. Hvor
det er værst (Ordrupvej) er pt. 37 sek.
Fremdrift:
Generelt er fremdriften tilfredsstillende og tidsplanen dog
ikke helt, idet den samlede tidsplan overskrides med ca. 4 uger. Dette skyldes
dels fund af ledninger ved opgravningen af Femvejen - viste sig at være
højspændingsledninger hvis beliggenhed var ukendt af Nesa (arbejdet stod en del
stille i denne periode), dels skulle der udføres noget ekstra kloakarbejde og
sidst blev det efter anlægsprojektets igangsættelse at fuldrenovere fortovet ved
busstoppestederne - oprindeligt skulle det blot oprettes. Anlægsprojektet
forventes derfor færdigt medio november.
2. Hvordan sikrer vi os, at kommunen rettidigt vil inddrage
grundejerforeningerne i beslutningsprocessen om anvendelsen af den del af
Jægersborg Kaserne, som ikke er omfattet af fredningsbestemmelser?
Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 30. januar 2006
Byplanudvalgets anbefaling af at der indkaldes forslag og ideer til et forslag
om at udvide kommuneplanens rammer således, at der tillige gives mulighed for
boliger på det omhandlede areal. Det vedtoges, at sende sagen tilbage til
Byplanudvalget til fornyet drøftelse.
Gentofte Kommune er i dialog med Forsvarets Bygningstjeneste om evt. køb
af en andel af den østlige del af Jægersborg Kaserne med henblik på anvendelse
til kommunale formål. Denne dialog forventes at være afsluttet ved årsskiftet.
Herefter forventes Byplanudvalget at genoptage planprocessen.
Når resultatet af Byplanudvalgets overvejelser foreligger, vil der -
såfremt der vil være tale om ændring af kommuneplanen - blive indkaldt ideer og
forslag i overensstemmelse med planlovens § 23c. Denne forhøring vil blive
annonceret Villabyerne eller i Gentofte lige Nu. En række foreninger, heriblandt
de 6 store grundejerforeninger, vil desuden modtage skriftlig underretning.
Ny bebyggelse forudsætter endvidere lokalplan. Også til
lokalplanprocessen er der, i henhold til planlovens § 24, knyttet en
høringsfase, hvor offentligheden, herunder grundejerforeningerne, får mulighed
for at kommentere et konkret planforslag.
Med de lovfastlagte høringsprocedurer har grundejerforeningerne gode
muligheder for, at øve indflydelse på planlægningen af Jægersborg Kaserne.
3. Hvorledes skrider arbejdet med lovliggørelse af bumpene i
kommunen frem?
Kommunen lovliggør bumpene i forbindelse med den igangværende renovering
(nyt slidlag) af kommunens veje. Nyt slidlag kan ikke pålægges uden de
eventuelle bump der er på vejen fjernes.
4. Hvordan kan det lade sig gøre, at grundejerforeningerne
fremover bliver inviteret med til kommunens årlige introduktionsmøde med
tilflyttere?
Åbent Hus er for nye borgere, der inviteres ved personligt brev. Der ud
over annonceres arrangementerne på hjemmeside og i Villabyerne med bred
invitation til, at alle interesserede borgere kan deltage. Vi læser imidlertid
henvendelsen som et ønske om, at grundejerforeningerne kan blive repræsenteret
med en stand og her må vi med beklagelse sige nej til af kapacitetshensyn. Der
er mange interesseorganisationer i kommunen og en åbning for denne vil medføre
ønsker fra mange andre - og det er der ikke plads til i Rådhushallen. Standene
afgrænses derfor til at indeholde præsentation af kommunens ydelser til
borgerne.
5. Er det meningen, at Kystvejen hvert år skal modtage al
kommunens snavsede sne m.v. med de deraf følgende miljøgener og økonomiske
omkostninger?
Hidtil har det været Københavns Amt der har administreret bortskaffelsen
af sne, idet det er amtet der giver miljøgodkendelsen og er vejmyndighed på
Strandvejen. Sneen er kommet fra henholdsvis Gentofte og Lyngby-Taarbæk
kommuner, samt fra Københavns Amtsveje. Bortskaffelsen af sne sker kun i det
omfang det er nødvendigt for fremkommeligheden på kommunens veje. Der arbejdes
pt. med hvordan bortskaffelsen skal ske efter kommunen overtager amtsvejene.
6. Er der tale om en ny vedligeholdelsespolitik hvad angår de
kommunale græsarealer langs vejene?
På nogle af kommunens grønne områder, har vedligeholdelsen ikke været
optimal i 2006. Samtidig har Teknik & Miljø via dialog med
grundejerforeningerne og brugere af de grønne områder, konstateret, at brugernes
forventninger til vedligeholdelsesstandarder ikke er overensstemmende med de
nuværende vedligeholdelsesstandarder. Teknik & Miljø vil på baggrund af
dette analysere mulighederne for en omprioritering af vedligeholdelsen af de
grønne områder, indenfor den nuværende driftsramme - dette vil blandt andet ske
via fortsat dialog med brugerne.
7. Er der nogen servitutter eller andre bestemmelser i
lokalplaner eller kommuneplan, som pålægger husejere, der agter at lægge nyt tag
på deres hus, at anvende samme eller lignende slags tagsten, som oprindeligt
anvendt?
Generelt er der ingen bestemmelser i kommuneplan eller lokalplaner der
forhindrer, at røde tagsten erstattes med sorte, brune eller sortglaserede
tagsten, således som Fællesrådet er inde på i sin kommentar til spørgsmålet. I
det følgende oplistes de typer af planer, hvori der foretages en regulering af
eksempelvis tagmaterialer.
Kommuneplanen. Kommuneplanen udpeger bevaringsværdig bebyggelse som
grundlag for den opfølgende lokalplanlægning. Kommuneplanen har dog ikke
retsvirkning for den enkelte grundejer og er ikke i sig selv til hinder for
udskiftning af tage.
Lokalplaner for bevaringsværdige rækkehuse. Mange af
kommunens rækkehusbebyggelser er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdige. I
det omfang de er omfattet af lokalplaner vil der typisk være bestemmelser der
sikrer, at der ved udskiftning af tagbelægning anvendes materialer tilsvarende
de oprindelige. Lokalplanerne er tinglyst og retligt bindende for grundejerne.
Lokalplaner for villakvarterer
Mange villaområder er i dag omfattet af
lokalplaner. I disse lokalplaner vil et antal bevaringsværdige huse være
omfattet af bestemmelser om, at de ikke må nedrives, ombygges eller på anden
måde ændres uden Kommunalbestyrelsens godkendelse. I disse tilfælde er
grundejere forpligtet til at søge, såfremt taget ønskes udskiftet med et andet
end det eksisterende. Bygningsmyndigheden vurderer i de enkelte tilfælde om det
ansøgte kan imødekommes. I den vurdering tages der kun hensyn til husets egen
arkitektur og ikke til omgivelsernes.
Servitutter i villakvarterer For
enkelte villaområder, der endnu ikke er omfattet af en lokalplan - gælder
servitutter, der fastlægger røde vingetegl som tagmateriale. Her vil det ikke
være lovligt at udskifte røde tegl med eksempelvis sorte, uden forudgående
tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
8. Hvorledes håndterer kommunen borgere, som gentagne gange
misligholder reglerne om udsætning af storskrald til genbrug, som f.eks.
bygningsaffald og vinduer med glas i, og som lader hånt om tidspunkt for
udsætning, og heller ikke fjerner det af entreprenøren efterladte?
Omkring indsamling af storskrald er almindelig procedure, at
forvaltningen (renovationssektionen) får besked fra enten nabo eller lignende,
eller vognmanden om, at der har været fremsat affald til afhentning, der ikke er
omfattet af ordningen, hvorefter forvaltningen kontakter pågældende borger med
krav om fjernelse af affaldet. Det er ikke altid, at vognmanden (fra
storskraldsentreprisen) kontakter forvaltningen om enliggende bygningsaffald,
idet det ikke på stedet altid er til at afgøre om dette blot afventer en privat
arrangeret afhentning, hvorfor forvaltningen er afhængig af henvendelse fra
borgere, der observerer uhensigtsmæssig udsætning af affald. I
gentagelsestilfælde vil det typisk være forvaltningen der enten ved
Forsyningsafdelingen eller Park- og Vejafdelingen skal tage kontakt til
pågældende borger med henblik på at få affaldet fjernet.
9. Vil kommunen være indstillet på at afsætte de nødvendige
midler til etablering af støjværn/støjvolde ved bl.a. Gentofte Sø og langs
Lyngbyvejen på de steder, hvor der endnu ikke er sat støjværn op?
Støjværnene langs Helsingør Motorvejen har hidtil og vil i fremtiden
blive administreret af staten via Vejdirektoratet.
Opfølgning fra mødet den 20. april 2006
a. Foranstaltninger imod øget oversvømmelsesrisiko
(punkt 1) Hvilke eventuelle ændringer er der sket/vil der komme til at ske i
forbindelse med det nye spildevandsregulativ?
Kommunalbestyrelsen har netop på møde d. 25. august godkendt forslag til
ny spildevandsplan 2007-2010 til udsendelse i 8 ugers høring, hvorunder planen
også vil blive tilsendt Grundejerforeningerne. Forvaltningen ved sektionsleder
Arne Kristensen vil på mødet kort gennemgå de væsentligste nye tiltag i planen
og er i øvrigt indstillet på i høringsperioden evt. at tage et dialogmøde
omkring spildevandsplanen.
b. Vej- og Trafikplan for Gentofte (punkt 2) Ifølge
referatet ville kommunen prøve at tilrettelægge en proces med borgerne, hvor man
tager specifikke lokaliteter op frem for generelle drøftelser og kommunen ville
tage parkeringsproblemet op med politiet. Har kommunen noget at meddele herom?
Det er planlagt at afholde et dialogmøde omkring den kommende Vej- og Trafikplan
- mødet vil blive afholdt 9. november - mødet vil blive annonceret i Gentofte
Lige Nu, Villabyerne og på kommunens hjemmeside. Derudover vil der blive sendt
invitationer til relevante interessentgrupper, herunder grundejerforeningerne.
Derefter udarbejdes forslag til den ny Vej-og Trafikplan, som forventes udsendt
til høring primo 2007 og endelig politisk vedtagelse medio 2007.
c. Udsortering af plast til genbrug (punkt 8) Både i
dagspressen og i radio og TV har der været oplysninger om, at det fra den 1.
august ville være ulovligt at kaste plasticemballage, såsom dunke og flasker i
dagrenovationen. Senere er det sagt, at plastemballage skulle frasorteres
dagrenovationen på linie med glas og aviser/papir, og det er jo en anden snak.
Hvilke retningslinier, for indsamling af plast, arbejdes der med i Gentofte?
Borgere i Gentofte Kommune har mulighed for at aflevere plast til genbrug
enten ved fremsætning i klare plastposer til storskraldsindsamlingen eller ved
aflevering på genbrugsstationen i den særlige container til genanvendeligt
plast. Er plastemballagen ikke ren for rester af fødevarer er den korrekte
bortskaffelse gennem dagrenovationen. Borgerne har jævnfør kommunens regulativ
for husholdningsaffald pligt til at aflevere plast til genanvendelse forudsat,
at det er rengjort for rester af fødevarer, og ellers skal det bortskaffes med
dagrenovationen. Intentionen i dette er at motivere til øget genbrug, og der vil
i praksis ikke blive taget skridt til nogen form for retsforfølgelse af borgere,
der ikke bidrager i denne sammenhæng til øget genbrug.
10. Eventuelt
Opgaver overtaget fra amtet: " Arbejdsmarkedet/Beskæftigelsesindsatsen
(AF bliver til jobcenter Gentofte)
" Specialundervisning for børn og
voksne
" Miljø; ansvaret for fastsættelse af vilkår for flytning af forurenet
jord, amtets vandløb, opgaver vedr. råstofadministration og havmiljøet
"
Fysisk planlægning - indsatsplanlægning på vandforsyningsområdet m.m.
"
Revalidering (på socialområdet)
" Visitation og tilsyn med opholdssteder
"
Erhvervsservice
" Genoptræning (basis - regionen tager specialdelen)
"
Forebyggelse og sundhedsfremme
" Amtstandplejen for udviklingshæmmede og
psykisk syge
" Hjælpemidler
" De fleste af amtets veje
" Den kollektive
bustrafik m.m.
" Erhvervsfremme
" Driften af 19 specialinstitutioner for
børn og voksne
11.Næste møde
Næste møde afholdes torsdag den 19.
april 2007, kl. 16.30 på Gentofte Rådhus.
Teknik & Miljø, Sekretariatet den 13. oktober
2006 Henrik Bjørnholt Nielsen |
