REFERAT
Mødedato: 11. november 2009
Deltagere
fra Gentofte Sogns Grundejerforening:
Birgit
Lemvigh, Thor Callesen og Jørgen Thørning
Deltagere
fra Gentofte Kommune:
Niels
Christian Koefoed, Lian Relster, Per Kristensen og Lene Hoffmann (ref.)
Emner
til drøftelse:
|
Gentofte
Sø og Brobæk Mose |
Overtagelse
af søen: Sagen
om Gentofte Kommunes overtagelse af søen fra Københavns Kommune er ikke
afklaret. Der er endnu ikke enighed om de økonomiske forhold. Natur-
og Vandplan:
Natur- og Vandplanen fra Miljøcentret i Roskilde er ikke sendt ud til
kommunerne endnu. Når Natur- og Vandplanen foreligger, kan der udarbejdes en
handlingsplan for Gentofte Sø samt et overordnet budget for denne. Pleje
af holmene:
Grundejerforeningen ønsker, at trævegetationen på øerne fjernes, og at
udbredelsen af tagrør m.v. standses. Park og Vej er enig i, at dette er
relevante indgreb, men dette vil ikke kunne udføres inden for det nuværende
driftsbudget for Gentofte Sø. Når Natur- og Vandplanen foreligger, vil dette
projekt indgå i plejeplanen. Træer
langs østsiden af bredden:
Park og Vej har sammen med et træplejerfirma gennemgået træerne for at sikre,
at disse ikke udgør en sikkerhedsrisiko. I den forbindelse blev der aftalt
beskæring, styning m.v. Jørgen Thørning foreslog, at der snart indplantes
nogle nye piletræer langs søbredden, fordi der nogle steder er så få træer.
Dette var der generel enighed om. Pontonbroen er blevet renoveret.
Grundejerforeningen roste det udførte arbejde. Legeplads:
På
dialogmødet i 2008 oplyste Park og Vej, at der var planer om at opstille et
nyt klatreredskab på legepladsen som erstatning for det, der blev fjernet i
sommeren 2008. Arbejdet er dog ikke blevet udført, fordi en stor del af
anlægsprojekterne i 2009 er blevet udsat i forbindelse med økonomiske
prioriteringer. Den
25. august 2009 var der møde
med Thor Callesen, Flemming K. Larsen (tidl. Park og Vej) og Henning Uldal
(Park og Vej). Konklusionerne fra dette møde blev ikke gennemgået på
dialogmødet, men Thor Callesen oplyste, at hovedparten af
grundejerforeningens ønsker til plejen er blevet opfyldt. Kanal
ved den sydlige holm:
Gentofte Kommunes naturmyndighed har givet tilladelse til, at Park og Vej
fjerner grene og plantemateriale fra kanalen vest om den sydligste holm i
Gentofte Sø. Arbejdet udføres ultimo 2009. Engarealet, der afhøstes i Brobæk Mose,
er blevet udvidet væsentligt. Planlægningen af dette er udført i tæt
samarbejde med det høslætlaug, som fremover vil afhøste det ’nye’ engareal. Stier: Park og Vej har øget fokus
på at sikre, at rørskov og anden vegetation ikke generer færdslen på stierne
unødigt. Grundejerforeningen havde bemærket dette og roste det. Jørgen
Thørning var dog ikke tilfreds med dele af grusstien på østsiden af Gentofte
Sø. Især i den nordlige del samt i den sydøstlige del er der områder, som
fremstår meget hullede og smattede på regnfulde dage. Park og Vej er
opmærksom på dette, og det aftaltes, at der udlægges grus til udbedring af de
værste huller. Der er p.t. ikke planer om renovering af hele strækningen. Endelig
gjorde grundejerforeningen opmærksom på, at der undertiden kører grupper af
mountainbikes på stierne, og at dette er meget generende for andre cyklister
og fodgængere på stien. Tagrør
m.v.: Park
og Vej ryddede i 2008 en del tagrør langs østsiden af søen. Efter aftale med
naturmyndigheden er der stadig spredte grupper af tagrør og dunhammere. Informationsskab:
På huset
Fiskebakken 7 monteres et glasskab, hvor gruppen af natur-entusiaster løbende
kan oplyse om det aktuelle dyre- og planteliv i området. Redningsstativer:
Der blev i
2009 opsat nye redningsstativer, men desværre sker der ofte hærværk på disse.
Park og Vej genopsætter redningsstativerne. Bådudlejning:
Der har i
2009 ikke været så meget gang i bådudlejningen. En af grundene er måske, at
det er vanskeligt at holde bådene rene og tørre. Det aftaltes, at
grundejerforeningen og Gentofte Kommune til sammen fremover arbejder hen mod
at have tre både til udlejning. Grundejerforeningen kontakter Kaj Torp for at
afgøre, hvilke tre både, der er bedst egnede. Det aftaltes desuden, at Park
og Vej fortsat rengører broen en gang om måneden, og at bådene lænses en gang
om ugen. Dagligt tilsyn samt udlejning m.v. sker fortsat ved Kaj Torp. Det
overvejes, om der skal opsættes et skilt med oplysning om bådudlejningen. |
|
Nymosen |
Parkeringsplads
ved GVI:
Gentofte Kommune har planer om at udvide grus-parkeringspladsen ved GVI. Grundejerforeningen
var utilfreds med, at der i den forbindelse ikke har været nabohøring, og foreningen
har fået henvendelser fra disse om sagen. Park og Vej oplyste, at den nye
parkeringsplads vil blive udlagt i grus, og at der tages hensyn til bevaring
af de store træer på området. Der vil være ca. 18 meter fra parkeringspladsen
til nærmeste naboskel, og der er ikke planer om opsætning af belysning. Projektet,
der styres af Gentofte Ejendomme, er planlagt udført i 2010. Pleje:
Græsplejen
udføres gradueret, så der nogle steder er højt naturgræs, mens der f.eks.
langs stier, ved legepladsen og indgangene er tæt klippet græs. Plejen i Nymosen
udføres således, at naturværdierne træder frem og dermed giver gode
naturoplevelser for borgerne. |
|
Grøn
Strukturplan |
Grøn
Strukturplan:
Gentofte Kommune har udarbejdet Grøn Strukturplan, der er en overordnet plan
for den grønne ressource i Gentofte Kommune. Planen skal være med til at
bevare og udvikle den grønne profil i kommunen, samt tydeliggøre de
rekreative værdier og fysiske sammenhænge mellem byrum og grønne områder.
Planen beskriver rammerne for den grønne planlægning og for potentielle
udviklingsmuligheder. Grøn
Strukturplan er i høring ind til 9. december. |
|
Vangede
Batteri |
Udtynding
i underskov:
Park og Vej har fjernet en del af kratbevoksningen for at synliggøre det
militære anlæg. Voldene træder derfor tydeligere frem, og dette forstærkes af
græsklipningen, idet voldene fremstår med højt græs, og de flade plateauer klippes
tæt. |
|
Gentofte
Park |
Elskab: Grundejerforeningen ønsker,
at der opstilles et elskab, som blandt andet kan benyttes i forbindelse med
grundejerforeningens Sankt Hansfest i parken. Park og Vej undersøger p.t.
mulighederne for dette, og vil kontakte grundejerforeningen om finansiering
og de praktiske forhold. |
|
Kildeskovshallen |
Rampe: Grundejerforeningen ønsker,
at der etableres en rampe ad hovedtrappen til Kildeskovshallen. Hallen og
anlæg i umiddelbar tilknytning til bygningen administreres af Gentofte
Ejendommen, og det aftaltes derfor, at Park og Vej orienterer Gentofte
Ejendomme om sagen. |
|
Vangede
Bygade |
Forskønnelse
af bydelscenteret:
Gentofte Kommune har udarbejdet et projekt til forskønnelse af Vangede
Bygade. Projektet omfatter opretning af fortovet, plantning af træer samt
fornyelse af inventaret. Desuden indgår også forslag om indretning af pladser
langs gaden. Der blev den 4. november afholdt borgermøde om projektet. |
|
Dan
Turells Plads |
Forskønnelse: Der er udarbejdet et projekt
til fornyelse af pladsen, hvor der centralt skal placeres en stor skulptur.
Real Dania har givet tilsagn om, at de vil betale for pladsen – men ikke for skulpturen.
Der søges derfor andre fondsmidler til dette. Birgit Lemvigh anbefalede, at
man søger Spar Nord-fonden. Efter
mødet blev kulturdirektøren orienteret om dette. |
|
Vangedevej |
Trafikdæmpende
foranstaltninger:
Park og Vej har etableret heller som fartdæmpende foranstaltninger, og i
midterrabatten syd for Brogårdsvej plantes lindetræer ultimo 2009.
Hastigheden på Vangedevej nedsættes fra |
|
Nybrovej |
Asfaltarbejde: Grundejerforeningen ønsker,
at vejen istandsættes. Park og Vej har planlagt at vente med dette, indtil
det igangværende og kommende motorvejsbyggeri er afsluttet. Erfaringsmæssigt
sker der skader på vejbelægningen i forbindelse med større motorvejsarbejder. |
|
Gentoftegade |
Parkering
og cyklister: Grundejerforeningen
oplever ofte, at der er problemer med ulovlig parkering og hensynsløse
cyklister på Gentoftegade. Park og Vej opretter et korps af parkeringsvagter.
I første omgang ansættes 2 p-vagter, men der kan måske senere ansættes
supplerende p-vagter. Øvrige tiltag, vil blive afklaret i forbindelse med
fornyelse af bydelscentrene. Det er endnu ikke planlagt hvornår Gentoftegade
vil komme på dagsordnen. |
|
Søtoften |
Chikaner:
Grundejerforeningen
spurgte til chikanerne på vejen. Park og Vej har planlagt at etablere nye
fartdæmpere som er sammenhængende med C. L. Ibsens Vej, Kirkebakken m.m. i
forbindelse med renovering af vejene, når DongEnergy, Nordvand A/S og de
øvrige Infrastrukturprojekter er færdige. |
|
Slidlag
og fortove |
Slidlag
og fortove for 2010
er endnu ikke fastlagt, og nogle områder må afvente renovering p.g.a. andre
forestående arbejder. Park og Vej planlægger at færdiggøre områder, hvor
Nordvand og Dong er færdige med ledningsarbejderne, og hvor f.eks. den ene
fortovsside endnu ikke er omlagt. Arbejderne
koordineres i videst muligt omfang med Dong og Nordvand, så der ikke sker
opgravning og ledningsarbejder på en vej, der lige har fået ny belægning. |
|
Overkørsler |
Park
og Vej har udarbejdet et opdateret regulativ om overkørsler. Blandt andet er
der tilføjet en ordliste med de fagtekniske betegnelser. |
|
Giv
os et vink |
Hvis
nogle borgere oplever uhensigtsmæssige forhold eller lignende på vejarealerne,
er man meget velkommen til at kontakte Park og Vej herom. Enten via
hjemmesiden på gentofte.dk under ’Giv os et vink’ eller via telefonen. |
|
Nabostøj |
Grundejerforeningen
spurgte, om der findes en folder om nabostøj. Natur og Miljø har udarbejdet
en folder, som kan afhentes i Kommuneservice. Oplysningerne kan desuden
findes på Gentofte Kommunes hjemmeside på www.gentofte.dk
under om Kommunen / Teknik, miljø og
bolig / Miljø / Lugt og støj. |
|
Hegnsregler |
Grundejerforeningen
spurgte, om der findes en folder om hegnsregler m.v. Gentofte Kommune har
berørt emnet i folderen om grønne forhaver, men det aftaltes, at
grundejerforeningens forslag gives videre til sekretæren for Hegnssynet. |